Fra 2016 må du ikke installere oliefyr i dit hus, hvis du kan få fjernvarme eller naturgas i stedet. I 2030 har regeringen som mål, at oliefyret er udfaset som varmekilde. Det betyder, at du som oliefyrsejer skal finde alternative og grønnere varmekilder til din bolig.

Har du en gammel oliesluger af et fyr stående i kælderen og bekymrer du dig om de stigende oliepriser og den hastigt dalende ydeevne på dit fyr? Så er det nu, at du med gratis rådgivning kan få skiftet olieslugeren ud med et grønnere alternativ.

Alle oliefyr skal på sigt skrottes og fordi ikke ét hus er ens, findes der ikke én rigtig løsning. Den rigtige løsning afhænger bl.a. af husets størrelse og stand, varmesystemet i huset, muligheden for fjernvarme og en række individuelle forhold.

En ting er varmekilden du skal forholde dig til, en anden ting er at holde på varmen. Det er bl.a. isolering af vægge, gulve og lofter, energirigtige vinduer, tætningslister osv., som også har en betydning for valget af en nye energikilde. Det gør at valget ikke er enkelt.

Det kan være lidt uoverskueligt at skulle tage stilling til at skiftet dit gamle oliefyr eller gasfyr ud med andre mere energirigtige varmekilder såsom fjernvarme eller en varmepumpe.

Ring til EnergiTjenesten på 70 333 777 og få en snak. De kan hjælpe dig med at tage stilling til, hvilke alternative opvarmningsformer der findes, eller om din bolig er egnet til eksempelvis en varmepumpe. Telefonerne er åbne mandag - fredag kl. 10-16 torsdag til kl. 20.

 

Læs blogindlægget Få tilskud til energiforbedringer via din lokale  VVS-installatør

Eller send dit spørgsmål til Energitjenesten.

Hent Energistyrelsens guide: Sådan udskifter du dit gas- eller oliefyr.