Fremragende varmekomfort til et aktivt liv

Fjernstyret temperaturstyring gør boligopvarmning nemmere og billigere. Huset på den stille vej er det perfekte sted for en aktiv familie. Med beliggenhed i Holstebro giver etplanshuset på 145 m² nem adgang til løberuter i smuk natur og til byens restauranter og kulturelle tilbud. For et par måneder siden blev livet på den lille vej endnu mere komfortabelt. Efter at have installeret den nye Danfoss Link™-app til deres Danfoss Link™ system fik familien friheden til at styre temperaturen i hvert enkelt rum i deres hjem – selv når de er afsted på en af deres mange skiture.

Så hvis de skulle ændre på deres ferieplaner, kan de være sikre på, at huset er varmt og indbydende i det øjeblik, de sætter foden inden for døren.

Mod perfekt varmestyring

Rejsen mod perfekt varmestyring begyndte, da de købte ejendommen i 2011. Huset, som er bygget i 1988, var allerede tilsluttet den lokale varmeforsyning og havde traditionelle radiatorer monteret i hvert rum samt gulvvarme i de to badeværelser. “Varmen fungerede fint, men vi var nødt til at skrue op eller ned for radiatorerne manuelt,” siger Lars. “Det får man bare ikke gjort, hvis man står og skal afsted på arbejde eller på weekend.”

Efter at have hørt om de elektroniske Danfoss living connect®-termostater købte Lars en til hver radiator i huset. Living connect®-termostaterne kommunikerer trådløst med en Danfoss Link™ CC. Indstilling af variable opvarmningstemperaturer “Danfoss Link™ systemet giver os mulighed for at indstille varmen til en lavere rumtemperatur, når vi ikke er hjemme, eller når vi sover. Så vi skal ikke længere skrue manuelt ned, inden vi forlader huset,” forklarer Lars.

Danfoss Link-systemet har fungeret godt, fra det øjeblik det blev installeret. Den eneste ulempe var, at opvarmningstemperaturen kun kunne reguleres fra styreenheden i huset – en detalje, som familien fik at føle en jul, hvor de kom hjem en dag tidligere end planlagt fra et familiebesøg. “Vi kom hjem til 16 °C – og det tog lang tid at varme huset op!”, fortæller Lars, som ryster af kulde ved tanken om det.

Brugervenlig app til fjernstyring

Så da den nye Danfoss Link™-app kom på markedet, tøvede de ikke. Først opgraderede de til en ny Danfoss Link™ CC med Wi-Fi-egenskaber. Herefter behøvede de kun at downloade Danfoss Link™-appen på deres mobiltelefoner og tablets og linke den til styreenheden via deres trådløse netværk i hjemmet.

Danfoss Link™-appen er en brugervenlig mobil platform, der giver mulighed for præcis varmestyring, uanset hvor man befinder sig. Temperaturer og klokkeslæt er nemme at vælge. Så hvad enten det travle par er på arbejde, på familiebesøg over weekenden eller på skitur i Alperne, kan de altid holde styr på opvarmningen derhjemme samt foretage indstillinger. “Den er ekstremt præcis, helt ned til en halv grad, og giver os en exceptionelt god komfort,” siger Lars. “Tre klik er alt, hvad det tager at fortælle systemet, hvornår vi tager afsted, og hvornår vi kommer hjem.”

“Vores største opgave er at skifte termostatbatterierne omtrent hvert andet år,” griner han. “Ellers rører vi slet ikke ved radiatorerne.”

Behagelig varme til en lavere pris

Danfoss Link™-appen har vist sig også at være nyttig i hjemmet – især når middagsgæster bliver til sent. Lars griber bare sin mobiltelefon og indstiller opvarmningstimeren, så stuen bliver ved med at være varm og hyggelig lidt længere end systemet er indstillet til. Appen er blevet et hyppigt samtaleemne. “Vi har talt om den med kolleger og venner og anbefalet den. De synes, at den er smart, og flere overvejer nu selv at installere Danfoss™ Link.” Lars er i øvrigt sikker på, at den sparer dem for en masse penge. “Vi har haft Danfoss Link™ og living connect® -termostaterne, siden vi flyttede ind, så vi kan ikke sammenligne før og nu. Alt, hvad jeg ved, er, at vores varmeregning er meget rimelig.” Her kun en uge før deres næste skitur kan familien se frem til masser af frisk luft og motion – og en varm velkomst, når de kommer hjem.

Jeanette og Lars' Danfoss Link™-varmesystem består af:

  • 11 Danfoss living connect®-termostater.
  • 1 rumføler, som måler temperaturen i stuen, hvor der står tre termostatstyrede radiatorer.
  • En Danfoss Link™ CC med Wi-Fi, som giver trådløs styring af alle radiatortermostater, så temperaturen i hvert rum kan indstilles individuelt. Undersøgelser har påvist gennemsnitlige energibesparelser på op til 23 % i hjem, som har et Danfoss Link™-system installeret • Danfoss Link™-appen, som giver mulighed for fjernstyret indstilling af individuelle rumtemperaturer, uanset hvor man befinder sig.
  • Danfoss Link™-app Helpdesk, som giver teknisk support i Wi-Fi og app-relaterede spørgsmål.