Fjernvarme til de fleste i Holstebro 

Fjernvarmen i kommunen kommer fra Vestforsyning, Ulfborg Fjernvarmeværk, Vemb Varmeværk, Thorsminde Varmeværk og Vinderup Varmeværk. Er du i tvivl om, hvorvidt du har pligt til at tilslutte dig fjernvarmen, kan du altid kontakte Vestforsyning på vestforsyning@vestforsyning.dk eller tlf. 9612 7300 og spørge på din nøjagtige adresse, uanset hvor i kommunen du bor.

Fjernvarmen bliver produceret på de forskellige varmeværker og sendt rundt i fjernvarmenettet. Fjernvarmeselskabet har ansvar for at få det varme vand frem og tilbage til skel, mens du selv har ansvar for selve fjernvarmeanlægget, radiatorer og andre indendørs installationer.

Det skal du holde øje med:

Når du har fjernvarme skal du især holde øje med, at dit returvand er afkølet med ca. 30 grader. Er vandet for varmt, udnytter du ikke varmen godt nok. Din VVS-installatør kan hjælpe dig med at finde fejl på systemet.

For nylig er der stillet krav om om automatisk styring af fremløbstemperaturen efter varmebehovet - altså hvor varmt vandet er når det løber ind i huset. Dette medfører, at ved udskiftning af mere end én varmtvandsbeholder eller veksler, skal du montere en vejrkompensering. Din VVS-installatør kan hjælpe dig.

Det kan din VVS-installatør hjælpe med:

-    Valg og installation af fjernvarmeanlæg.  
-    Valg og installation af varmtvandsbeholder og veksler.
-    Valg og installation af radiatorer, termostater mv.
-    Tjek af fjernvarmeanlægget med f.eks. to års mellemrum.
-    Sommerlukning af anlægget.

Økonomi:

Prisen for fjernvarme består af flere dele:

•    Tilslutningsbidrag til fjernvarmeselskabet. (Afhænger af selskab)
•    Prisen for anlægget (30.000 – 40.000 kr. alt efter anlæg)
•    Pris for radiatorer, termostater mv. (Afhænger af antal)
•    Den daglige drift – ca. 10.000 – 15.000 kr. pr. år for et standardhus med et forbrug på ca. 18 MWh.

Kontakt en VVS-installatør i Holstebro Kommune om fjernvarme

Din selvstændige VVS-mand leverer og monterer